|
Her har jeg samlet de magiske sider og noget om hekse fra middelalderen. Klik på den overskrift, du vil vide mere om.
Magi er mange ting, et knus, et kærlig pust på et skrabet knæ. En blomsterbuket, når du er ked af det.
og andet om hekse.
For at forstå noget af det der foregik, er du nødt til at tænke på at overtroen var meget udbredt. Ikke mange kunne læse, det var forbeholdt kirkens og adelen. Massehysteri som bl.a. Hitler også praktiserede det var almindeligt, men der var ikke så mage der satte spørgsmålstegn ved det. Der er eksempler på at hele landsbyer blev udryddet fordi børn havde drømt om at alle naboerne var hekse, og hvordan de var blevet bortført om nattet og taget med til sabbat. Ingen havde set dem flyve, forældrene havde i nogle tilfælde siddet hele natten og set barnet sove, og alligevel troede man på historierne om bortførelser og flyveture. Kirken havde stor magt og alle skulle henvende sig til Gud via præsten. Det var en pligt at deltage i kirkelige handlinger, og man lærte alt udenad. Før religionen fik så stor magt, var der mange forskellige religioner, der næsten alle sammen hyldede urmoderen samt hendes seksualitet og evnen til at føde børn. I den kristne tro blev sex til en forbuden frugt, noget der skulle kontrolleres. Kvinderne fødte børn, mænd lavede lovene - og uden de store sværdslag, blev kvinden til den seksuelt farlige og den der skulle uskadeliggøres. Heksen optræder endda i det gamle testamente og de gamle grækere som har stået for meget at den europæiske kultur hyldede før kirken fik magt heksen som en urmoder. Efter Kirkens fremgang assisterede læger ved fødsler med et lagen over hovedet, så de kun kunne famle sig frem i blinde. Jordemødre blev ildeset, for de kendte jo til kvindens mærkelige evner. Kloge mænd og koner blev efter lægeuddannelsen anset for at være i ledtog med djævelen. Mærkeligt nok var munkene det ikke, selv om de brugte samme urter og ofte også samme besværgelser. Der opstod en jagt i renæssancen på kættere og i denne kategori blev heksen anbragt. Ikke mange tænkte over at tilståelserne faldt efter langvarig tortur i mange lande. Ordet Heks, stammer fra oldtysk - hagzissa, på engelsk hagtesse. Det var et navn for hæslige gamle kællinger, men mange der blev jagtet og brændt var smukke og unge. Især i de katolske lande var torturinstrumenterne frygtelige. Byen Bamberg's borgmester Johannes Junius blev anmeldt som heks, i 1628 skrev han et brev til sin datter, hvor han beskrev torturen. Mon ikke alle ville have tilstået efter den omgang. Bødlerne forlangte ofte at heksen angav flere og torturen stoppede først, når man tilstod. Det var ikke alle anklagede der var healere, ofte var misundelse en årsag til at man blev angivet. Andre gange skyldes det sindssyge eller en sygdom som Parkinsons syge. Alt der var unormalt blev kanøflet på den ene eller anden måde. Historikerne mener at over 60.000 blev henrettet eller døde under torturen som hekse over en periode på 250 år, 80 % var kvinder. I Danmark brændte man de første hekse i 1540 og man stoppede med Annes Palles der blev brændt i 1693. I årne 1696 - 98 blev nogle kvinder anklaget for hekseri, men sagen endte med at anklagerne blev dømt som bedragere. Helt op til 1897 blev folk dog forfulgt som hekse i Danmark - og det sker endnu at healere bliver lagt for had, og anklaget for at arbejde med sort magi. I år 1800 myrdede naboerne en såkaldt heks og så sent som i 1934 blev en mand beskyldt og frifundet for hekseri ved domstolene. Allerede i 1547 blev der vedtaget en forordning (lov) der forbød tortur før fangerne tilstod. Man måtte heller ikke bruge deres vidneudsagn til at dømme andre. Den danske konge var i årene 1686 - 1688 meget optaget af hekseprocesserne. Han spurgte bl.a. skarpretteren i Århus om de hekseanklagede blev tortureret før de tilstod. Svart var at der kun blev brugt støvler og tommeskruer, hvilket åbenbart ikke blev betragtet som tortur. Danmark behandlede de anklagede bedre end resten at Europa, for her blev heksen bundet til en høj stige og væltet ind i bålet, de fleste steder stod de midt i bålet. Mindst en heks blev benådet af kongen fordi hun opførte sig som et barn. (Det kan have været senilitet). I 1683 blev mindst 3 dømt for hekseri på Djursland. Gye Nielsdatter fra Hyllested, Mette Stisens og Maren Langholts. Desværre viser historien ikke om de blev brændt. De sidste to blev udsat for vandprøven og flød ovenpå. De anklagede skulle tage al tøj af, derefter blev de smidt i vandet - det er uvist om hænder og fødder var bundet - flød den anklagede ovenpå var man heks, sank den anklagede til bunds, beviste det at den anklagede var uskyldig. I Danmark var vandprøven ikke det eneste bevis på hekseri, andre steder var den det eneste bevis. Statistikken over heksesager ved Viborg Ting, viser at 59 % af de anklagede var gifte kvinder, hver 10. var en mand og 2/3 af alle anklagede var over 50 år. Christian den 4. var bekymret over hekseforfølgelserne og forsøgte at skille de troende fra. Rigtige hekse havde forsvoret deres tro, de andre var blot kloge koner og mænd. Spanien var en af de få lande hvor selve kirken var med til at bremse forfølgelserne med inkvisitorer der rejse rundt og undersøgte påstandene. Kilder nævnt i tilfældig
rækkefølge:
Sankt Hans bålet og Heksen. Sankt Hans heksen blev "født" i
Danmark engang i 1920'erne. I løbet af få år blev den oprindelige halmdukke,
der forestillede vinteren ændret til en heks. Jeg ser heksen, som et symbol
på det vi frygter. Skulle heksen være nutid i dag, ville den måske
forestille en politiker, eller en indvandrer alt efter hvilken kreds man
færdes i. Det kunne også være en sagfører, eller en bager - hvis man lige
kender en, man ikke kunne lide. Mon ikke dukken så hurtigt blev afskaffet.
Oprindeligt er heksen på bålet er
et symbol på det vi frygter og ikke et symbol på positive ønsker for
fremtiden. Jeg ved godt mange har glemt det i årenes løb, men Jeg støder
også i dag på voksne mennesker, der er bange for mig - fordi jeg tager en
heksehat og en lang nederdel på. Om det er fortidens hekseafbrændinger eller
Sankt Hans heksen, der er årsag til det, kan jeg ikke sige.
Ild er magisk, den renser og
forløser. Mit forslag er at vi fremstiller en kasse eller en æske smukt
dekoreret, evt. med bånd og blomsterkrans. Hver deltager til Sankt
Hans lægger en seddel i æsken/boksen med tre ønsker for det næste år:
1. Ønske: Er
personligt. 2. Ønske: Er for
nogen du holder af, familie, kæreste - bedste ven.
3. og sidste ønske:
Skal være stort, det kan være for din by, din arbejdsplads, dit land - eller
f.eks. alle børn i verden - find selv på noget. Det er muligt også at lægge en
kineser i æsken, så ønskerne bliver sendt af sted med maner.
Vi er dog stadig mange, der fejrer
solhvervet. Jeg fejrer begge dage, i mit liv er der er altid plads til et
lille bål mere.
Lad os fremover fokusere på den
glade side af Sankt Hans, og sende gode ønsker og healing ud i verden.
Samhain
(høst) 31. oktober - Rune Hagal
Yule,
vintersolhverv. Altid 21 - 22 december - Rune Iss Imbolg (forårsfest) 2. februar - Rune Sol Gudindens dag. Her brugte man mange lys og blus for at tiltrække dagslyset og for at give varme. Dagen blev brugt for mange tusinde år siden til at klargøre jorden rituelt til såning.
Ostara
(forårsjævndøgn) 21 - 22 marts - Rune Birk Ostara (udtales Oh-star-ah) navnet på forårsgudinden (stammer fra tysk) I følge de gamle myter besøgte guderne dødsriget og skulle kæmpe sig tilbage til de levendes rige. Når de gjorde det fik de fornyet livsenergi (som solen der om foråret får mere og mere magt). Ved forårs jævndøgn hylder vi denne kamp og det spirende forår, blandt andet ved at bruge æg. (Påsken er de kristnes fest). Æg er symbol for nyt liv, af ægget kommer kyllingen, hønen og så videre. Så her kan man pynte æg som til påske.
Beltane = Valborgaften, det første forårsbål. Rune Lagu Valborgaften afholdes den 30. april, aftenen før 1. maj. Dagen fik i 700-tallet navn efter Walburgis, en angelsaksisk kongedatter, født i 710. Hun blev abbedisse i Tyskland og døde den 25. februar 779. Den 1. maj samme år blev hun kåret til helgen og dermed kunne kirken gøre krav på en del af festlighederne, aftenen forinden. Det er fra gammel tid en magisk aften, hvor man fejrer forårets komme med bål og rabalder. Danmark har fejret den fra oldtiden og frem til 1740, hvor kirken udvirkede et forbud mod festlighederne denne aften. Fra oldtiden tændte man forårsbål ved forårsjævndøgn( det blev senere til valborgaften), samt når gøgen kom til landet (omkring Pinse) og igen ved årets korteste nat - man havde formodentligt også godt blus ved årets længste nat, men den fest blev holdt indendøre. Efter forbuddet mod blus valborgaften og efterhånden som kirken vandt større indpas er forårs- samt pinsebålet stort set gået i glemmebogen i Danmark. Kun sankt hans bålet har overlevet. De Ase-tro fejrer dog stadig denne aften. Jeg er blevet kontaktet af flere der husker forårsbålet, som et hvor bønderne har ret til at brænde alt gammelt skrammel af, og at det udelukkende er en praktisk foranstaltning. Oprindeligt brugte man ikke bål, men blus som er et knippe
halm, sat på en stage. Mange steder kaldte man bålet for væk-ild, fordi den skulle holde al ondt væk fra marker og afgrøder. Man frygtede trolde og desværre også hekse. Faktisk er valborgaften den oprindelige overtros aften for heksenes fester. Mange satte derfor rønnekviste ved dørene for at forhindre onde kræfter i at komme ind og skade enten folk eller fæ (dyr). Man festede og legede denne aften ved bålet med masser af larm for at skræmme utøjet væk og eftersom aftenen var magisk kunne pigerne give deres udkårne en speciel kage. Opskriften står nederst på denne side.
Kendte magiske remedier / Valborg Mange af heksens remedier er gennem tiden blevet overtaget af menigmand på trods af angsten for heksen.
F.eks. var/er det kendt, at man valgborgsaften kan forære et hyldetræ lidt mælk eller vin, mens man beder om noget. Er man f.eks. barnløs, kan man bede kærlighedsgudinden Freja om at skænke sig et barn, eller hvis man mangler en partner, kan man bede hyldemor og Freja om hjælp. Man kan også tage en gren fra træet denne aften og gemme den til et senere formål, men det er vigtigt at være opmærksom på hvilket træ, man tager grenen fra.
I følge andre gamle traditioner kan man denne aften binde et bånd i træet, og bede hylden overtage en sygdom, en dårlig karma eller ondskab. Det er altså vigtigt at have mere end et træ, så man ikke høster en gren, blomster eller bær fra et træ med sygdom.
Det er de
tre aftener man skal plukke urter, Valborgaften, Pinsenat og til
sankt hans. Her er kraften stærkest. En sjov gammel skik fra valborgaften er at tage to rønnekviste og presse dem op mellem loftet og tagbjælken. Derefter nævner man navnet på en ugift kvinde og en ugift mand. Slår de to kviste rod og vokser sammen eller mod hinanden, kommer de to til at danne par. I gamle dage blev de også gift.
Valborg og vejret Synger lærken før valborgsdag så skal den græde(regnvejr) i lige så mange dage efter. Har vi frostvejr, vil det vare ved i 40 ekstra nætter. Regn på dagen giver tørke resten af måneden eller resten af året. Det hænger ikke helt sammen med at det også siges, at tørvejr på dagen varsler en dårlig sommer. Og den sidste er at en lærke eller krage skal kunne skjule sig i rugen, ellers får vi en dårlig sommer.
Valborg Pandekage Denne kage hører til en af de gamle traditioner på valborgsaften den 30. april. Den skulle bages af en ugift kvinde til hendes udkårne. Jeg har ikke kunnet finde noget i historien om, hvad de ugifte mænd skulle gøre for at fortælle pigerne, hvem der var deres udkårne.
12 hele æg
Æggene piskes godt med lidt sukker. Bages som pandekager på en stegepande og vendes på et stort grydelåg. Bundene køles og lægges sammen med sveskemos. Prøv at bag den og gik
den til din udkårne. God valborgaften.
Ilden Helt op til bondesamfundet blev ilden betragtet som et renselsesmiddel. Blus og bål skulle helst tændes med vild ild. Dvs. en oprindelig ild fremstillet ved at gnide to pinde mod hinanden.
Led en landsby af kvægsygdomme eller andet, det kunne være dårligt høstudbytte, så slukkede man al ild i hele landsbyen. En af gårdene stod så for at fremstille vil ild, eller nødblus.
Denne ild blev så fordelt til alle husstande i håb om at den kunne rense
alle sygdomme og ånde onder ud. De tre blus til at jage vinteren på flugt og give god såning, samt god høst blev oprindeligt fremstillet på markerne. Ofte lå de på en gravhøj, så de kunne ses langt omkring, og så de bedre kunne lyse over alle de omkringliggende marker. Markerne blev ikke kun frugtbare, men blev også skærmet mod alt ondt på den måde. I 1500-tallet ser man blusset som en tønde på stang i et træsnit fra Olaus Magnus’s historie om det nordiske folk og i 1667 nævner en jysk præst skikken i sin indberetning
Kalenderreformen i 1770 tallet rykkede kalenderen 2 uger frem. Det er sikkert også en af grundene til at de to første bål efterhånden er gået i glemmebogen. Det er jo koldere og knapt så festligt udenfor - En anden årsag kan være forbuddet i 1740 mod at fejre dagen. I Sverige og Finland
fejrer man stadig officielt foråret velkommen med dansen om majstangen.
H.C. Andersen omtaler i 1832, traditionen med en majstang i Danmark, så herhjemme har vi også haft en slags efterfølger til bålet. De nyudsprungne grene ved majstangen har samme formål som ilden – nemlig at holde onde ånder væk. Han skrev følgende: Paa Himlen staar en
sommersky, hvad er det der man
bygger? Det er i dag jo Valborg Dag!
Pinsebålet, velkommen til Gøgen. Pinsebålet er opstået som en hyldest til sommerens komme i for af gøgens ankomst. Proceduren var stort set det samme som valborg aften, og har i lange perioder være forbudt af kirken. Dette bål er endda gledet ud af Heksens kalender.
Sommersolhverv (flyttet
til Sankt hans bålet), oprindeligt midsommerhverv. Rune Fe
Giv din
angst til Odin og lev i tillid.
Heksen som bliver brændt af til Sankt hans blev indført i 1920’erne omkring Kalundborg. Det var formodentligt en gruppe tyske indvandrede, der havde taget skikken med sig hjemmefra. Der har ikke været så mange studier af skikkene omkring Sankt hans, men før Sankt hans hexen, brændte man en halmdukke af der symboliserede vinterens endeligt eller andet ubehageligt. Sankt hans er opkaldt efter Johannes Døberen, men rent faktisk har kirken forsøgt at stoppe skikken med at brænde bål af til midsommer, da det oprindeligt er en hedensk skik, som går tilbage til oldtiden, som solhvervsfest. Da det var umuligt at stoppe Sankt hans festen, kædede kirken den sammen med Johannes Døberens fødselsdag.
Går vi
tilbage til 1600 og 1700 tallet var sankthansbålet forbudt mange
steder. Sankt hans bålet stammer fra en tid hvor magi og naturkræfter styrede verden. Det specielle ved magi og religion er at begge dele forudsætter en tro. Magi er et middel hvor brugeren påvirker verden aktivt, hvorimod religion forudsætter en form for underkastelse i form af bøn og tilbedelse, nægtelse af nydelse.
Religion kan være med til at undertrykke fordi
lederne(præsteskabet) har magten.
En gammel skik var at besøge hellige kilder ved Sankt hans. På den måde opstod Dyrehavsbakken omkring Kirsten Pils hellige kilde. I 1740 fik kirken indført et forbud herhjemme mod at blusse til Valborg og til Pinse. Sikkert på grund af den lystighed og utugt, der fulgte med de store menneskeforsamlinger. Sankt hans og midsommernatten har siden været betragtet som særligt magiske. Urter plukket denne nat er stærkere end på andre tider. Dug og kildevand samlet denne nat er også særlig magisk. Men også onde kræfter er på spil, i midsommernatten kæmper det gode og det onde.
Kynikere siger at det er klart, fester man igennem, har man måske gjort noget under indflydelse af de magiske drikke såsom øl og vin. Handlinger man ellers ikke ville have begået, og efterfølgende fortryder.
Urter er specielt vigtige denne nat. Rønnegrene hængt over døren forhindrer hekse i at gå ind (passer nu ikke har prøvet). En anden god skik er nævnt hos Astrid Lindgren, en ugift pige skal plukke et antal forskellige vilde blomster og lægge dem under sin hovedpude, så drømmer hun om sin tilkommende. Har man en kæreste og sætter to skud af en Sankt hans urt i taget og de gror, er det et varsel om et bryllup.
Det sidste råd er fra før tegltagenes indførelse, de gror dårligt på tegl. Ifølge overtroen er natten også magisk fordi heksene tog til fest flyvende på et kosteskaft. Bloksbjerg er Brocken i Hartzen, Tyskland. De danske og norske hekse samledes nu på Dovrefjeldet. Svenskerne mødtes på Blåkulla, Øland. Der har været utallige beskrivelser af disse fester, der startede med ofringer af diverse ting, i værste fald jomfruer og børn. Derefter fulgte et æde- og drikkegilde af de helt store og kulminationen var som regel sex med fanden selv. Disse orgier fandt sted omkring 1. maj samt ved midsommer.
Lammas/ Lughnasadh - 31. juli/ 1. august - Høst Rune Thjurs
Lughnasadh = Den gamle keltiske solgud Lughs fest. Lughs fest. Lammas = loaf mass, brødmesse.
Guden kornkongen bliver "ofret" - gemt til såning til næste år. Gudinden er højgravid og skal føde solen igen omkring Yule. Nu skal der festes og spises for det er den tid på året hvor der er mest at spise. Lige om hjørnet lurer vinteren - så fra nu af skal der samles mad sammen(høstes). Det er primært en kornfest. Skikken eksisterer endnu med høstballer.
Efterårsjævndøgn/ Mabon - 21-22 september - Lagring. Rune Raid Mabon (udtales maybin). Nu skal vi hvile lidt efter alt det hårde arbejde med at høste og samle. Tiden er inde efter denne fest til at harmonisere gennem eftertænksomhed og meditation.
Med denne
højtid takker vi Gudinden og Guden og deres hjælpere. Om nogle
måneder vil Gudinden igen føde Guden (solen). Men nu venter der
nogle måneder med kulde og mørke, og vi kan synke lidt hen i
tanker og småsysler. Verden omkring os belaver sig på at gå i
hi. De sidste forråd sikres og samles. især omkring Sankt Hans - Bogen Hekse af Erica Jong www.historie-online.dk/special/sankthans/
http://www.sydfyn-info.dk/historie/andet/skikke.htm og leder man efter mere om de gamle skikke kan jeg anbefale denne side: http://www.verasir.dk Hvad den mand ikke ved om asetro og gamle skikke er vist ikke værd at vide. Jeg har forfatterens ord for at jeg må bruge, hvad jeg kan.
|